Om Helmehytten

Vi har Bed and  Breakfast i et frit beliggende mindre stråtækt grundmuret hus, som er anneks til Helmehytten. Huset har eget bad og et mindre køkken. Der er et lille soveværelse med en dobbeltseng. Endvidere er der en stue med sovesofa til 2 personer samt en hems. Huset har en sydvendt terrasse med havemøbler. Huset opvarmes med brændeovn og elvarme og der er dansk TV. Brænde og el er gratis. Helmehytten B & B er velegnet til parret eller den lille familie. Pga. allergi i familien kan vi desværre ikke tage imod hunde.

Omgivelserne er børnevenlige med legehus, klatretræ, gynge og masser af plads at boltre sig på.

Helmehytten B & B ligger ved den jyske vestkyst midtvejs mellem Henne Strand og Henne Mølleå. Vi ligger i et roligt område ud til det fredede klitområde ned mod havet og en af Danmarks dejligste badestrande.

Der er 1 km gå-afstand til strandbyen, hvor der er vand- og legeland, restauranter, cafeer og masser af muligheder for shopping.

Der er gratis adgang til svømmehal, sauna, badminton, tennis mv i Nr Nebel (13 km væk) og 4 andre svømmeanlæg

Stedet er et ideelt udgangspunkt for natur- og aktiv ferie.